Yoga for voksne
Yoga for børn
Karlslunde - Greve
Yoga stammer fra Indien og har været kendt i årtusinder, men fra gammel tid udelukkende som meditation.
I dag findes mange typer yoga, som formidles på forskellige måder.
Vi tilbyder flere forskellige former for yoga, så der er helt sikkert et hold, som passer til dig.
Hvis du er i tvivl, så lad os få en snak om, hvad du søger - vi hjælper gerne med at anvise et passende hold.
Vigtigt! Undlad at dyrke yoga på fyldt mave. Spis i god tid inden (gerne 2 timer) eller sørg for kun at spise lidt let en times tid før.
Klik her, hvis du hellere vil læse om workhsops
Hold hver uge
Balance, smidighed & styrke - i kroppen og mentalt!
Stillinger udføres med nærvær i samspil med åndedrættet.
Vi udfører yoga stillinger i bevægelse samt i fordybelse, hvor vi bliver længere tid i stillingerne.
I undervisningen lægges vægt på alignment (kroppens linjer) for at undgå skader. Du vil blive guidet til hensigtsmæssig udførelse.
Afsluttes altid med afspænding.
Pop-up hold løbende
Se i bookingsystem (og nyhedsbreve)
Yoga slynge, Yoga hængekøje, flyvende yoga
- kært barn har mange navne.
Væk dit indre legebarn
Vend bunden i vejret
Stræk din rygsøjle
Styrk din balance
Stræk din krop
Styrk din core, dit mod og koncentrationsevne
Øv dig i at være, give slip og finde ro i dit eget rum
Hold hver uge
Få stivheden ud af kroppen, så du kan føle dig let og fleksibel. Yin Yoga er beroligende & helende. Kroppen kommer i dyb oplevelse af afslapning & ro og fremmer udrensning, genopbygning og restitution.
FORDYBELSESHOLD / KURSER
8 ugers mindfulness kursus
med yogalærer & mindfulness instruktør Birgitte Sørensen
Kurset er for dig der ønsker at finde mere ro og overskud i hverdagen.
Og for dig som ønsker værktøjer og viden til at træne bevidst nærvær og opmærksomhed.
Vi vil arbejde med forskellige Mindfulness meditationer og små Mindful øvelser, du vil kunne tage med ind i hverdagen. Vi vil gennem øvelserne og lidt teori lære os selv bedre at kende.
For at få det fulde udbytte af kurset anbefales det at gennemføre nogle små øvelser derhjemme mellem hver mødegang.
Omfanget er 3-4 gange 20 min om ugen.
Holdet er et lukket hold, og som en del af kurset, deler vi med hinanden, nogle af de oplevelser vi måske får undervejs. Læs mere om mindfulnesskurset: Klik her
iREST® YOGA NIDRA
med yogalærer & iREST® yoganidra level II teacher Sabina Bjerregaard
På dette forløb vil vi arbejde med iREST® Yoga Nidra, som er en dybdegående hvilende meditation.
Børn & unge kan deltage på disse hold, hvor yoga er tilpasset aldersgruppen.
Vi øver stillinger, kropsbevidsthed, åndedrætsbevidsthed og afslutter altid med hviletid/savasana.
Der vil være klassiske yogastillinger på begge hold, men med en mere legende tilgang for de mindre børn. Alle børn bliver guidet gennem hvilestunder, afspændinger og stilletid i slutningen af timen - uanset alder.
Restorativ er ensbetydende med hvile. At kroppen placeres i en stilling, som udføres i absolut hvile og uden anstrengelse. Det skal hverken styrke eller strække nogen steder, men vi kan alligevel "åbne" & smidigøre kroppen ved at forme en stilling og derefter understøtte den. Det fordrer som regel en del udstyr.
Med retorativ yoga sænkes tempoet helt, hvilket påvirker og beroliger dit nervesystem.
Restorativ yoga er ikke et selvstændigt hold, men vi har fra oktober til april et kombineret hold med YIN- & RESTORATIV yoga.
På iREST YOGA NIDRA hold vil du også møde restorative stillinger og vi har ofte Restorativ yoga som en del af vores workshops. Enkelte workshops er udelukkende restorative.
Vi tilbyder også
Enetime v. Sabina Bjerregaard
100% fokus på din egen udførelse yoga eller meditation. Med personlig tilpasset guidning.
Enetime kan være yogaterapi / meditation eller blot for særlig fokus. Vi aftaler indhold, når du booker.
I 2020 giver Sabina kun enetimer af terapeutisk form. (F.eks. henvisninger fra Greve kommune)
Er du interesseret i enetimer med fokus på yogastillinger - "bare snuse til det" osv. vil jeg forsøge at sætte en enetime op til dig med en af de øvrige yogalærere.
Lukkede workshops, foredrag eller forløb
Specielt tilrettelagt efter dine ønsker
GENERELT: Du bør oplyse din instruktør om evt. sygdomme & skavanker. Vi er IKKE læger eller behandlere & når du deltager på hold, vil du ikke kunne modtage undervisning som er 100% tilrettelagt DIN krop. Vi kan anvise alternative stillinger eller differentierede muligheder indenfor en given stilling. Du må selv tage ANSVAR for at mærke din krop. Er du i tvivl må du spørge din læge.
Vi kan udfordre vores krop i styrke og stræk og øge kropsbevidstheden. Der er hårfin balance mellem at udfordre/udforske og presse og det er kun dig, som kan mærke, hvordan der er inde i kroppen. Vores hjerne har tendens til at synes, at vi "burde kunne lidt mere", men i yoga øver vi os i at lytte til kroppen.
Yoga er fantastisk og kan afhælpe mange skavanker og give et bedre velbefindende til krop & sind.
Alle instruktører hos Your Yoga er veluddannede. Vores praktiske erfaring er, at ikke to kroppe er ens!
På et hold er der rummelighed til diverse skavanker (skuldre, nakke, ryg, knæ m.v.), men har du særlige behov kan du overveje enetimer.
(På et hold kan der være stillinger, man ikke bør lave ved for højt blodtryk. Ved discusprolaps er det vigtigt at vide om den peger fremad eller bagud i din rygsøjle. Ved problemer i underlivet, er det vigtigt at vide, om du må vende "bunden i vejret". Vores anbefaling er til enhver tid: spørg din læge!
Vi kan sagtens undervise dig på hold alligevel - du vil blot i visse tilfælde få en alternativ eller anden udgave af en stilling at lave imens.)