YOGA FOR VOKSNE

Yoga stammer fra Indien og har været kendt i årtusinder, men fra gammel tid udelukkende som meditation.

I dag findes mange typer yoga, som formidles på forskellige måder.


Vigtigt!

Det er ikke godt, at dyrke yoga på fyldt mave. Spis i god tid inden (gerne 2 timer) eller sørg for kun at spise lidt let en times tid før.

Vi har forskellig typer yoga, så der er helt sikkert et hold, som passer til dig.

Hvis du er i tvivl, så lad os få en snak om, hvad du søger - vi hjælper gerne med at anvise et passende hold.


Meget forenklet:

Hatha Yoga - fysiske stillinger, åndedræt, nærvær, afspænding.

Ha=sol Tha=Måne (feminin/maskulin-Yin/Yang - en yogaform, som kombinerer det kraftfulde med det blide)


Yin Yoga - Udspringer af Hatha, men har fokus på det rolige og blide.


Chakra Yoga - Udspringer af Hatha & Kundalini Yoga. Fokus på kroppens chakraer (energipunkter) samt meditation.


Your Yoga tilbyder forskellige former for yoga

HATHA YOGA


I undervisningen lægges vægt på alignment for at undgå skader. Der tages hensyn til den enkelte og gives personlig vejledning. 


Alle kan deltage! Vi anvender yogabånd, yogaklodser, tæpper og puder, så alle har mulighed for at være med.


Vi gennemgår yoga stillinger i bevægelse samt i fordybelse, hvor vi bliver længere tid i stillingerne.


Der vil være fokus på både styrke, smidighed, balance, koncentration, nærvær og åndedræt.


Undervisningen har bl.a. fokus på kroppens alignment i de forskellige yogastillinger. At det ikke handler om at gå så langt som muligt, så det bliver på bekostning af, hvad der er hensigtsmæssigt for vores krop. 

Vi lægger vægt på personlig undervisning og guider gerne den enkelte. Vi træner åndedrættet undervejs, kommer hele kroppen rundt med foroverbøjninger, bagoverbøjninger, rotationer samt omvendte stillinger og slutter altid af med afspænding.


I undervisningen lægges vægt på, at du dyrker din egen yoga uden, at sammenligne dig med andre på holdet.


Vi skal lære at acceptere, at vi er forskellige. Vi kommer ikke med samme "bagage" og hvad der er nemt for den ene, kan være svært for en anden!


Yoga er for alle uanset alder og køn!



YIN YOGA


Få stivheden ud af kroppen, så du kan føle dig let og fleksibel. Yin Yoga er beroligende, helende, lader kroppen komme i dyb oplevelse af afslapning og ro således at udrensning, genopbygning og restitution kan ske.


Stillinger udføres med afslappede muskler, hvor kroppens bindevæv giver mulighed for at opnå mere smidighed og slippe fysisk som psykisk stress. Stillingerne holdes i 3-5 minutter for at opnå effekten i bindevævet og dermed i sener og led og omkring de indre organer.


Yin Yoga er liggende og siddende stillinger. Alle kan være med, uanset kendskab til Yoga, skader eller foretrukne motionsform.

Det er ikke så meget musklernes årsag at vi bliver ufleksible. Det er vores bindevæv.  Bindevævet er et stort ”spindelvæv” der smyger sig rundt om alle led og organer.  Vedligeholder vi bindevævet kan kroppen holdes fleksibel og energienflyde frit.


Yin Yoga klassen er bygget op med indledende meditations / opmærksomheds øvelse, Yin Yoga stillinger og slutter altid med afspænding/savasana



CHAKRA YOGA  


Efter i 2016 at have kørt 3 introduktionskurser til Chakra Yoga, tilbydes nu Chakra Yoga på ugentlig basis.

Chakra betyder på Sanskrit hjul og ifølge Chakra-tanken, betyder det livshjul. Vi har 7 primære livshjul (chakra'er), og mange flere mindre. Livshjulene er små energifelter, der sender livsenergi ud i kroppen.

De primære livshjul ligger på en lige linje fra mellemkødet op til over issen, og hver især forsyner de hver deres del af kroppen. Livshjulene forbinder vores fysiske krop med vores mentale bevidsthed og følelser via deres energibaner. De enkelte chakra'er påvirker og påvirkes af hinanden. Chakraerne er også forbundet parvis med modsat rettede poler. Ligesom Yin og Yang, der kun eksisterer pga. hinanden.

Chakra'erne er påvirkelige af al energi i og omkring os. De modtager også astral energi. Vores fysiske og psykiske velbefindende er meget afhængig af at vores chakra'er er i balance - at vores livsenergi stimuleres og flyder uhindret i hele kroppen.


Vi kan selv påvirke vores chakra'er og dermed stimulere og balancere energiflowet i vores krop. F.eks ved at praktisere Chakra Yoga.


Chakra Yoga med Mette N. Bakdal er en dynamisk fusions yoga, hvor der tages udgangspunkt i chakra-tanken med henblik på at lære at lytte til din krop og stole på din intuition. At forbinde krop og sjæl for at opnå et liv i glæde.


Med fokus på et eller flere chakra'er anvendes  Klassiske Hatha-øvelser

Kundalini-øvelser

Pranayama (vejrtrækningsøvelser)

Meditation med Mantra'er (ord, der gentages under meditationen)

Mudra'er (håndstillinger)


Det er ikke nødvendigt at have deltaget i Chakra Yoga Introduktionskurserne. Alle kan være med. Kendetegnene ved det chakra, der er fokus på vil blive nævnt i undervisningen.

Sat Nam 🕉