Handelsbetingelser - undervisning

Your Yoga Handelsbetingelser


GENERELT


Når du køber ydelser hos YOUR YOGA, siger du samtidig ja til vores købs- og betalingsbetingelse - læs dem venligst grundigt.


Alle priser er i danske kroner DKK. Selve købet kan foregå via vores online booking site og dine bankoplysninger bliver krypterede og er sikre. Your Yoga får ikke adgang til dine bankoplysninger.


Handler du online kan du benytte Visa/Dankort eller Mastercard.

Ønsker du ikke at handle online, kan du betale via Mobile Pay til 50104 eller kontooverførsel til 6818 1057552 eller kontant.


Hvis et hold - mod forventning - skulle blive aflyst vil dette ske via online booking systemet. Du vil modtage sms og/eller email med besked om aflysning (fremgår af din profil i online booking, hvordan du får besked - du kan selv rette til efter dine ønsker)


Instruktører kan blive syge, tage på kurser, holde ferie eller skifte job. Når du er booket, kan du som udgangspunkt regne med at holdet gennemføres, men Your Yoga kan ikke garantere, at det bliver med en bestemt instruktør. Kan et hold ikke gennemføres, vil du modtage besked. Se nedenfor under de enkelte typer medlemskaber, de gældende betingelser ved aflysning.


Al undervisning foregår i YOUR YOGA lokalet, Egedal 15, 2690 Karlslunde (medmindre andet er aftalt)


ONLINE BOOKING & AFBUD - samlet info for alle typer medlemskaber


Bookning af hold, hvad enten du har medlemskab "abonnement" eller klippekort, foregår via linket på fanen "BOOKING".

Bookningen af et givent hold er bindende, men kan dog afmeldes indtil 2 timer før holdets start.


Hvis du har klippekort og udebliver fra et booket hold, bliver klippet trukket alligevel.

Har du et "medlemskab - abonnement" og udebliver uden at afmelde, vil du blive opkrævet kr. 50,- i bøde pr. hold.


Har du et "medlemskab - fast plads" beder vi dig fra hjertet om at melde afbud - du bliver ikke straffet for at glemme det, men belønnet når du husker det: Melder du afbud rettidigt - senest 2 timer før - er du velkommen til at booke dig på et andet hold i stedet indenfor 14 dage, såfremt der er ledige pladser. Derudover glæder du en anden yogi fra ventelisten, som kan komme, når du er alligevel forhindret. (god karma)


MEDLEMSKAB "ABONNEMENT"


Kommer du mere end 1 gang om ugen, kan det betale sig at have abonnement på fri yoga.

Du køber medlemskabet online i bookingsystemet. Du kan kun have abonnement, hvis du har et visa/dankort.


Når du har bestilt et abonnement, vil du modtage en mail fra DIBS (betalingsportal), hvor du bekræfter aftalen og oplyser dit kortnr., som beløbet skal trækkes fra. Your Yoga har/får ikke adgang til disse oplysninger!

Når du har accepteret abonnementet, kan du online booke (og afmelde) de hold, du lyster og betaler et fast beløb pr. måned.

Kvittering for dit abonnement modtager du på mail.


Trækning af beløb foretages på startdatoen og herefter samme dato hver måned. F.eks. opretter du abonnement d. 8. i en given måned, vil beløbet blive d. 8. i hver måned.


Skifter du kreditkort skal du sørge for at oplyse det nye kortnummer. Ellers vil du ved mislykket trækning modtage en mail med link til angivelse af dit nye kort nr.


Medlemskabet træder i kraft fra købsdatoen, ikke den dag du tager det i brug. Medlemskab er bindende de første to måneder og kan derefter opsiges med en måneds varsel. Opsigelse af abonnement foretages til mail sb@youryoga.dk

Du betaler hver måned forud for din undervisning.


AFBUD: Skal ske online SENEST 2 TIMER inden holdets start. Har du et "medlemskab - abonnement" og udebliver fra undervisning, vil du blive opkrævet kr. 50,- i bøde pr. hold.


Ved ændring af gældende abonnementsbetingelser, vil du modtage besked på mail og skal aktivt acceptere betingelserne før end abonnement kan fortsætte. (F.eks. ved prisændringer eller andet).


Opsigelse: Hvis du ønsker at opsige et abonnement, skal du sende en mail til sb@youryoga.dk. Opsigelse skal ske minimum 14 dage før næste trækning.


KLIPPEKORT


Klippekort kan købes via online bookingsystemet, hvis du har et visa/dankort. Du kan selv oprette dig som medlem og købe dit kort.

Er du allerede medlem logger du ind, som du plejer og køber et nyt kort online.


Har du ikke et visa/dankort eller Mastercard bestiller du dit klippekort på mail sb@youryoga.dk - husk at angive hvor mange klip, du ønsker! Du kan betale via mobile pay til 50104 eller kontooverførsel til 6818 1057552.


Med klippekort får du adgang til online booking og sørger selv for at booke dine yogatimer.


AFBUD: Skal ske online senest 2 timer inden holdets start. Er du booket, har du reserveret en plads, og der vil automatisk blive trukket et klip på dit kort selv, om du ikke er mødt op til din undervisning.


Klippekort er personlige og gælder i 6 måneder fra købsdatoen, - ikke fra den dato, du tager det i brug!


14 dages fuld fortrydelsesret på ubrugte klippekort.

Indenfor 14 dage fra købsdato kan du fortryde dit køb. Har du modtaget undervisning vil refundering kun ske på resterende antal klip.


Hvis et hold - mod forventning - skulle blive aflyst, vil du naturligvis ikke blive trukket i antal klip.


 

MEDLEMSKAB "FAST PLADS" PÅ SAMME HOLD I EN SÆSON


Ved sæsonplads på et hold modtager du en faktura, som kan betales via Mobile Pay til 50104 eller kontooverførsel til 6818 1057552. Du betaler for en hel sæson på en gang og er sikker på en plads på dit yndlingshold.

INDEN du betaler for en fast plads, skal du have en bekræftelse fra YOUR YOGA på, at der er en ledig plads på holdet. YOUR YOGA sørger for bookningen.


Forespørgsel ang. fast plads:

mail sb@youryoga.dk


Skulle der mod forventning ikke være deltagere nok til at oprette et annonceret hold, vil du blive tilbudt plads på et andet hold eller få refunderet dine penge. Er holdet igang, men må lukkes ned i løbet af sæsonen, vil refundering være forholdsmæssig ift. den allerede gennemførte undervisning. Gældende hvis Your Yoga ikke kan gennemføre undervisningen.


Skulle en enkelt  undervsining i løbet af sæsonen ikke kunne gennemføres f.eks. pga. sygdom, hvor der ikke er en vikar til rådighed, vil du blive tilbudt undervisning en anden dag som erstatning.


Det fremgår af prislisten, hvor mange gange du vil blive undervist i sæsonen. I online booking, kan du se alle datoer for de enkelte hold.

Priser kan variere for de enkelte hold, da helligdage og ferielukning ikke er ens for alle hold.


Medlemskabet træder i kraft fra købsdatoen - altså den dag, du bestiller/reserverer og bookes til en fast plads.


AFBUD: Har du et "medlemskab - fast plads" beder vi dig fra hjertet om at melde afbud - du bliver ikke straffet for at glemme det, men belønnet når du husker det: Melder du afbud rettidigt - senest 2 timer før - er du velkommen til at booke dig på et andet hold i stedet indenfor 14 dage, såfremt der er ledige pladser. Derudover glæder du en anden yogi fra ventelisten, som kan komme, når du er alligevel forhindret. (god karma)


*SÆSONPLADS YOGA KØBT I WEBSHOP


Du har 14 dages fortrydelsesret fra købsdato.

Giv os besked på mail sb@youryoga.dk, såfremt du fortryder dit køb.

(har du været til undervisning, får du en forholdsmæssig tilbagebetaling)



WORKSHOP


Medlemskab og klippekort kan ikke bruges som automatisk betaling for workshops. Men du vil ofte selv få mulighed for at booke dig i online systemet!


Vil du betale via Mobile Pay eller kontooverførsel, skal du tilmelde dig på sb@youryoga.dk og afvente bekræftelse på, at der er ledig plads.


Efter FORUDGÅENDE aftale kan du anvende klip som betaling for f.eks. workshops (det fremgår af de enkelte workshops, hvor mange klip). YOUR YOGA sørger for at booke din plads på holdet og fjerner det aftalte antal klip fra dit klippekort.


*WORKSHOP YOGA KØBT I WEBSHOP


Køber du billet til en workshop, er din tilmelding bindende. Du kan give pladsen videre til en anden, såfremt du ikke har mulighed for at deltage. Du er velkommen til at kontakte os for at høre, om vi har nogen på venteliste.



LUKKEDE HOLD, BØRNEYOGA & KURSER

Medlemskab og klippekort kan generelt ikke bruges til lukkede hold og forløb, såsom Børneyoga & yoga forløb.


Tilmelding på sb@youryoga.dk

Nogle forløb vil du kunne købe i online bookingsystem ellers modtager du en faktura, som kan betaling via Mobile Pay til 50104 eller kontooverførsel til 6818 1057552.


Efter FORUDGÅENDE aftale kan du anvende klip som betaling for f.eks. yogaforløb/kurser (det fremgår af de enkelte hold, hvor mange klip). YOUR YOGA sørger for at booke din plads på holdet og fjerner det aftalte antal klip fra dit klippekort.


FORTRYDELSESRET


Hvis du fortryder dit køb hos YOUR YOGA, kan du inden for 14 dage meddele os det på mail sb@youryoga.dk. Herefter vil vi annullere dit klippekort eller medlemskab, såfremt det IKKE er taget i brug og refundere dine penge.

Har du været til undervisning vil du forholdsmæssigt blive modregnet den undervisning, som du har modtaget indenfor de 14 dages fortrydelsesret.


TRÆNING PÅ EGET ANSVAR

Al træning og færden i vore lokaler foregår på eget ansvar.

Your Yoga har selvfølgelig en erhvervsforsikring. Men selve din træning er at betragte, som enhver anden sportsaktivitet og foregår på eget ansvar.

Du vil være dækket af din private fritidsulykkesforsikring.


NYHEDSBREV


Du bliver pr. 25/5 2018 ikke længere tilknyttet vores nyhedsbrev automatisk. Vil du opdateres om nyheder & aktiviteter i Your Yoga, bedes du selv tilmelde dig vores nyhedsbrev, som sendes via email, når vi har noget relevant at fortælle dig. Tilmeld nyhedsbrev



VIRKSOMHEDSOPLYSNINGER


YOUR YOGA v/ Sabina Leth Bjerregaard


CVR-nr.: 34132542


Askhavevej 2 (KONTOR - her er INGEN undervisning)


4621 Gadstrup


Tlf. +45 24 24 94 47


Mail sb@youryoga.dk


Sydbank reg. nr. 6818 kontonr. 1057552


IBAN: DK1468180001057552 BIC/SWIFT: SYBKDK22


Mobile Pay 50104



Undervisning foregår på adressen: EGEDAL 15, 2690 KARLSUNDE

(medmindre andet er oplyst)